Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Antimobbestrategi

Nedenstående vejledning gælder i sager, hvor der opleves eller observeres mobning.

Vejledningen er en forlængelse af skolens Trivselspolitik, og er den gældende handlingsplan i forhold til at håndtere udfordringer, hvis mobning alligevel skulle forekomme.
Ved mobning forstås når en eller flere børn/elever regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.
Mobning kan forekomme både synligt og i det skjulte, og kan forekomme ved direkte kontakt eller via eks. digitale medier.

Alle børn/elever er forskellige og mobbesituationerne kan også være forskellige. Derfor skal der i de enkelte tilfælde foretages individuelle vurderinger og handlinger. Nedenstående retningslinjer skal dog følges, når mobning bliver registreret.

  • Den pågældende gruppes/klasses lærere/pædagoger informeres omgående.

  • Problemet afdækkes ved samtaler med de involverede parter, forældre samt klasselæreren/basispædagogen og skolens/børnehavens ledelse, og det aftales, hvordan problemet kan løses.

  • Der udarbejdes skriftlig handlingsplan, som alle parter godkender.

  • Der aftales opfølgningsmøde med deltagelse af alle parter.

  • Vurderes det nødvendigt, inddrages ekstern professionel hjælp fra kommunen.

    Det er til enhver tid ledelsen, der har det overordnede ansvar for at ovenstående handlingsplan er kendt blandt personalet, samt at den følges i forbindelse med aktuelle sager.